Hvis man gerne vil styrke unge med autismes handleevne og livskvalitet, bør man igangsætte en plan, som involverer gruppeforløb.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af det nationale forskning- og analysecenter for velfærd VIVE. Det er Socialstyrelsen, der har iværksat projektet og gennemført det i samarbejde med PwC.
I perioden 2020-2022 har seks kommuner afprøvet en ny indsats for unge med autisme i alderen 16 til 30 år. Indsatsen er baseret på baggrund af Socialstyrelsens projekt ‘Læringsforløb for unge med autisme’.
Evalueringen af projektet viser positive tendenser. Mange af de unge, som har deltaget, har fået en styrket selvopfattet handleevne og styrket livskvalitet, og det viser sig, at andelen af unge, der følte sig ensomme, er blevet mindsket, skriver VIVE om resultatet.
Gruppeforløb øger de sociale kompetencer
Læringsforløbet består af fem kerneelementer. Her er der særligt et element, hvis succes overrasker de seks kommuner, der har deltaget i projektet.
Det drejer sig om kommunerne Viborg, Odense, Gentofte, Randers, Lyngby-Taarbæk og Roskilde.
Kommunernes repræsentanter peger alle på, at gruppeforløbet har været afgørende for, at indsatsen har virket som håbet.
I forvejen var det gruppeforløbet, som der var mest tvivl om blandt de interviewede i kommunerne. Der var udbredt skepsis, om målgruppen ville få noget ud af at deltage i et gruppeforløb, når det netop er de sociale kompetencer, som unge med autisme er udfordret på.
– Ved projektets afslutning peger alle kommuner samstemmende på, at denne skepsis er blevet gjort til skamme, og at kommunerne har lært meget om denne specifikke målgruppe ved at arbejde med indsatsen, skriver VIVE i rapporten.
Kræver yderligere udvikling af kerneelementer
Det er imidlertid ikke kun kommunerne, der er positivt indstillede for projektet. I alt deltog 116 unge med autisme i forløbet, og mange af dem er positivt stemte og oplever, at de har haft stor glæde af at deltage. De har fået et netværk, fået styrket deres sociale kompetencer og fået mere tro på sig selv i sociale sammenhænge. Det vækker glæde, da målet netop har været at styrke de unges netværk, indsigt og sociale kompetencer.
Udover selve gruppeforløbet består de fem kerneelementer af helhedsorienteret tilgang, udredning, handleplan og individuel støtte, hvoraf det sidste element også fremhæves som værende et succesfuldt tiltag.
Socialstyrelsen skriver samtidig, at det overordnet er lykkedes kommunerne at implementere de fem kernelementer. Men for at opnå en holdbar implementering kan enkelte kerneelementer med fordel udvikles yderligere.
For på trods af en succesfuld indsats viser evalueringen, at den generelle trivsel enten er uændret eller faldet en smule. Det er der to mulige årsager til ifølge rapporten.
– Det kan skyldes bekymringer som konsekvens af covid-19-pandemien med en stor del tvungen social isolation i forbindelse med lockdown, men det kan også være et resultat af de unges styrkede indblik i deres udfordringer i forhold til egen situation og livsmestring, skriver de.
Du kan læse hele rapporten her.
