Overraskende er det nok ikke. Alligevel er det problematisk.
Den verdensomspændende pandemi har øget presset på det danske sundhedsvæsen. Antallet af børn og unge, der enten tager psykofarmaka eller bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse, er eksploderet efter Covid-19.
Derfor er der brug for, at den nye midterregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne nedsætter en taskforce, der kan se på mulige løsninger. Løsninger, der indbefatter støtte til forældre, institutioner, skoler og bedre behandling af unge, der viser symptomer på psykisk mistrivsel.
Det mener forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, der ikke er overrasket over resultaterne.
– Pointen er, at vi skal gøre noget. Det er vigtigt at komme tættere på årsagerne, og så bør politikerne sætte ind for at forebygge, at udviklingen fortsætter, siger hun til TV 2.
Undersøgelsen er foretaget af Syddansk Universitet blandt børn og unge i Danmark i alderen fem til 24 år. Selve studiet har indsamlet data fra 1. januar 2017 til 30. juni 2022. Forskerne bag studiet kan aflæse i den indsamlede data fra Lægemiddelstatistikregistret, at der var 108.840 nye brugere af psykofarmaka mod psykiske lidelse. Det er en stigning på 18 procent sammenlignet med perioden før den første nedlukning.
Særligt er efterspørgslen på søvnmedicin og midler mod ADHD steget markant.
Psykiatrien presses i bund
Den øgede mængde af børn og unge, der er i berøring med psykiatrien, presser en i forvejen ophængt psykiatri. Ifølge Bedre Psykiatri stiger antallet af patienter til hver enkelte behandler. I 2019 var 177.000 patienter i behandling. Det svarer til 14 patienter pr. behandler og 94 patienter pr. læge i Danmark.
Selvom man ikke entydigt kan konkludere, at pandemien er den direkte årsag til den eksplosive stigning af psykofarmaka, er tallene bekymrende.
Det siger professor Christoph U. Correll fra The Zucker School of Medicine at Hofstra/Northwell, New York, USA, og Charité University Medicine, Berlin, Germany. Han har ikke selv bidraget til undersøgelsen, men har kommenteret den på Syddansk Universitets hjemmeside.
– Det kan betyde, at man på sigt kan opleve en endnu større søgning af individer med nyopståede eller forværrede psykiske lidelser til det psykiatriske sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres i hele verden, vurderer Christoph U. Correll.
Han er samtidig enig med forperson Nina Tejs Jørring i, at resultaterne skal tages alvorligt af de sundhedspolitikere og beslutningstagere, der besidder magt. Det er dem, der tildeler ressourcer til den psykiatriske del af sundhedsvæsenet i de kommende måneder og år. Det er dem, der kan gøre noget.
Det er ikke kun efterspørgslen på medicin, som tegner et bekymrende billede. Det gør data fra Landspatientregistret ligeledes. Den relative stigning i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge mellem fem og 24 år er steget med fem procent. Blandt de yngste mellem fem og 11 år oplever forskerne den største stigning på 19 procent.
Fan
11. februar 2020 at 2:29
Nice
Koko
28. februar 2020 at 16:13
Hello